Solgt på navnet og ikke kvaliteten…

Anmeldelse: Sæt fri af Maya Banks

3 stjernersæt friMaya Banks’ Breathless-serie tog virkelig vejret fra mig og jeg var vildt begejstret for serien. Derfor havde jeg også set frem til hendes nye Surrender-serie med stor entusiasme… højt at flyve, dybt at falde 😦

Først og fremmest, så snakker og tænker de bare aaaaalt for meget i denne bog og er faktisk 150 sider om at komme til sagen – hvis I forstår, hvad jeg mener, når det skal forestille at være en erotisk roman. Hvis så bare det var indholdsmæssige tanker med en dybere mening, så var det okay. Men… det er det bare ikke, gentagelser på gentagelser, de samme langtrukne dialoger om det samme (blandt andet på de meste intime tidspunkter, hvor de egentligt bare burde komme til sagen) eller tankestrømme om Joss’ afdøde mand.

Da så endelig de er færdige med disse uendelig tanker eller dialoger, så haster begivenhederne afsted med sådan en fart, at det forekommer ganske urealistisk. Der bliver draget forhastede konklusioner, som ikke stemmer overens med de foregående handlinger. Der er handlinger, som jeg syntes er uvirkelige i forhold til, at hovedpersonen har levet i cølibat i 3 år efter ægtefællens død.

I forlængelse af den konstante gentagende tekst, var bogen letlæst og kræve ikke meget – rettere sagt – intet af læseren, så den var læst på kort tid og jeg tog mig selv i flere gange, at mine tanker drev væk under læsningen.

Når det er sagt, så må jeg indrømme, at bogen dog gav mig det kick, som disse bøger skal give (og det er den eneste grund til, at hun får en ekstra stjerne i stedet for kun 2). Og der er ingen tvivl om, at jeg også skal læse fortsættelserne, selvom jeg nok allerede har regnet handlingen ud for dem begge. Hvis de er lige så forudsigelige som denne bog, så er det ikke svært. Jeg forventer dog ikke at få søvnløse nætter, fordi jeg ikke kan give slip på bøgerne…

Desværre vil jeg tillade mig at konkludere, at disse bøger er solgt på forfatterens navn ene og alene og ikke på kvaliteten. Maya Banks rider klart på den erotiske bølge, og denne gang var hun en slem skuffelse. Ikke en gang coveret finder jeg tillokkende eller spændende…

4 thoughts on “Solgt på navnet og ikke kvaliteten…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s