Gratis e-bøger, afhængighed og jomfruelig sex…

Uskyld collageAnmeldelse: Uskyld af Christian Møgeltoft

S4 stjernerjovt nok fik titlen “Uskyld” og så et billedet af et par ungpigebryster uden bh, som stritter gennem en t-shirt, mig ikke umiddelbart til at tænke på hash, Christiania, gangstere og flugt, men det kan selvfølgelig godt være, at det bare er mig 🙂 Men i hvert fald leverede bogen slet ikke det jeg havde forventet – nej, det var sådan set meget bedre…

Det er svært at sætte en finger på, hvorfor historien hele tiden nærmest kaldte på mig og tryglede om at blive læst, for bogen foregår i 1977 – et årstal, som jeg bedst kender for at være året, hvor Elvis Presley døde og jeg selv kom til verdenen, der ud over siger det mig intet. Alligevel kan jeg jo godt genkende miljøerne (ikke at jeg nogensinde har sat min fod i Christiania, hvilket jeg burde få rettet op på), omgangstonen, musikken og ikke mindst fastnettelefonerne. Og ellers maler forfatteren et fremragende billede, som sætter tankerne i gang.

Den fåmælte hovedperson Sigøjner er jeg helt vild med. Han bliver virkelig sat på prøve, men er en taknemmelig type, som tager tingene, som de kommer, og det bringer ham vidt omkring. Han får lov at møde nogle excentriske, spændende, frimodige, voldelig og elskelige personer, og de sætter hver især et fantastisk præg på historien.

Historien er spændende fra start til slut. Den er skrevet i et sprog, som er tilgængeligt for alle, og som får læseren til et inhalere sætningerne i højt tempo – måske var det dét forfatter Christian Møgeltoft gjorde ved mig. Han gjorde mig for en stund afhængig sammen med Sigøjner af hash, tæv og jomfruelig sex.

Christian Møgeltoft har skrevet en ganske tragisk historie om fattigdom, afhængighed, vold og sorg i en let tone uden at blive overfladisk eller useriøs. Han har i flere af personerne søgt tilflugt i egen erfaring og det gennemskues i troværdige beskrivelser. Han krydrer tilmed historien med passende erotisk i et klart billede af den spæde seksuelle tilgang til livet og den dertilhørende nysgerrighed og erfaring.

E-bøgerne kan hentes gratis hos Saxo.com i hele august 2014  “Uskyld 1 – Opgør i Danmark” og “Uskyld 2 – Flugt i Sverige”. Hvis du fortrækker de gode gammeldags fysiske bøger, så skal du ikke vente ret længe, da de udkommer i starten af september.

Der er vist ikke så meget mere at sige end skynd dig at hente bøgerne, som får de varmeste anbefalinger her fra et blæsende Nordjylland, som for en stund er ramt af en snert af efterår. Bøgerne vil uden tvivl kunne holde dig ved godt selskab.

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s