En magisk rejse til Landet Armgard…

Anmeldelse: Landet Armgard 1, Korgon – Det magiske sværd af Ken Brerup

4 stjernerLandet ArmgardHvis du trænger til noget nyt efter Harry Potter, Ringenes Herre eller Arven, så er fantasytrilogien Landet Armgard et rigtig godt bud.

Ken Brerup har skabt sit helt eget smukke og troværdige fantasy-univers. Hans sprog flyder godt, og bøgerne kan sagtens læses af unge helt ned til de tidlige teenageår. Bogen henvender sig primært til drenge, som vil nyde godt af magien, kampene og mystikken.

Fantasien er stor og magien kender ingen grænser. Bogen handler om Korgon – et magisk sværd, som kan forvandles ved hjælp af tankens kraft, men det kan kun styres af én bestemt person. En mørk og ond magt hersker over landet, og Korgon og dettes retsmæssige ejermand er de eneste, der kan besejre det.

Det eneste negative jeg har at sige om bogen, er, at den til tider godt kan være lidt langtrukken. Og så alligevel ikke, måske jeg opfatter den således, fordi jeg ikke besidder den tålmodighed og fordybelse, som bogen kræver. Dette er en bog, som skal nydes, ikke sluges og fortæres.

Så læn dig tilbage i en god stol og hav kaffekanden klar, så du kan holde dig vågen til langt ud på natten. Jeg ønsker dig en magisk rejse til Landet Armgard!

Landet Armgard er skrevet af den danske forfatter Ken Brerup, som altid har haft en levende fantasi og evnen til at skrive, men først nu har gjort noget ved det. Korgon – Det magiske sværd er 1. del af trilogien, efterfulgt af 2. del Krystalstjernens hemmelighed, 3. del er stadig under udarbejdelse. Bøgerne kan blandt andet købes hos Arnold Busck.

Landet Armgard collage

One thought on “En magisk rejse til Landet Armgard…

  1. Kathrine siger:

    Den lyder spændende. Folagets beskrivelse med “Sværdet, finder selv sin herre”, fik mig til at tænke på Sværdet i Stenen. Tror jeg skal have fingre i den.

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s