Anmeldelse: Shadow falls – Født ved midnat af C.C. Hunter
Det er længe siden, at jeg har læst en bog til ende, som har irriteret mig så meget som denne. Bogen var langtrukken og led under manglende fantasi, og jeg fandt adskillige passager direkte latterlige og platte.
Jeg ved godt, at enhver forfatter ikke ønsker, at deres bog bliver beskyldt for at ligne andres bøger, og C.C. Hunter forsøger at gøre hendes fortælling til noget særligt, men de vippende øjenbryn og de idéforladte øjenavne, som Grønøje, Tudsepigen eller Menig Hængemule (den skrabede virkelig bunden), gjorde ikke bogen til noget særligt, men latterliggjorde den snarere.
Og den ufattelig naive og tykpandede teenager Kylie drev mig til vanvid med hendes evindelig “Det er sikkert en hjernesvulst” eller “Faaar…du lovede!” Hun fremstilles virkelig som en teenager i alle dets fordomsagtige klichér, og hendes ringe dømmekraft hvad mandkøn angår…argh, kom nu ind i kampen!
Jeg tror festen stopper her for mit vedkommende…tak for nu, Shadow Falls!
Andrup's bookshelf 