Nattens sanger 2 – Skæbne er udkommet…

Lucas så mig ind i øjnene og fik kort varigt min krop til at snurre. Så sank jeg ned på gulvet og krøb sammen om mit hjerte – knust i tusind stykker, som skar og flåede i kroppen. Jeg kunne høre min egen gråd, og jeg kunne høre Alexanders og Lucas’ stemmer, men efterhånden lukkede jeg af og forsøgte at samle styrke mod smerten indeni; smerten, der forsøgte at få mig til at opgive. For jeg havde lyst til at opgive. Jeg havde lyst til at dø! Citat fra Christina Bonde’s “Skæbne”

Anmeldelse af Skæbne – Nattens sanger 2 af Christina Bonde

Med mascaraen løbende ned ad mine kinder på lidet charmerende vis, hulkede jeg mig igennem den første del af “Skæbne”. Christina Bonde skriver nærværende, og hun slider på læserens følelserne med håndgribelige beskrivelser, og selv om jeg forsøgte at overbevise mit følelses-register om, at det ikke var noget at græde over, var jeg ikke overbevisende nok.

I denne anden del af Christina Bonde’s trilogi bliver der lagt mange tråde ud. Handlingen går i flere retninger og jeg er spændt på, om hun formår at samle alle trådene på troværdig vis i den afsluttende tredie del, uden handlingen bliver forjaget. Det er én af tingene, som jeg finder tiltalende i hendes bøger; tempoet er højt – ikke actionpræget, men sceneskiftene kommer ofte. Der dvæles ikke for lang tid ved en handling med unødvendig snak eller kedelige beskrivelser, men det må heller ikke gå stærkere, ellers risikerer fortællingen bliver overfladisk. Det er en svær balancegang.

Og overfladisk er nok det sidste jeg vil knytte til Christina Bonde’s bøger. Hendes skrivetalent er udsøgt, og jeg følte ikke, at jeg læste; jeg oplevede… Jeg delte Victoria’s smerte – både den fysiske og psykiske, jeg mærkede hendes modsatrettede følelser, jeg befandt mig i skoven sammen med hende.

Historierne fra bind 1 og 2 følger hinanden tæt, og jeg vil klart anbefale at læse dem ud-i-ét, da de foregående handlinger ikke opsummeres. Således sparer du dig selv for at vride hjernen alt for meget med lokalisering af de forskellige karakterer. Heldigvis udkommer den sidste bog “Følelse” allerede den 4. juli, så I kan snart købe hele serien på én gang.

Og til de anmeldelere, som mener at vampyr-fortællinger er so-last-year, byder jeg dem velkommen til sømme låget fast på Dracula’s kiste sammen med deres vampyr-bøger, men erkend så også at I har fået styret blodlysten, inden I kritiserer en forfatter, som rent faktisk kan skrive, er der rigeligt med “forfattere”, som desværre mangler den evne.