Anmeldelse: Sorgens dæmoner af Maria Kjær-Madsen
Luna er en dygtig journalist på lokalavisen i Svendborg, og da hun finder en ung kvinde skudt og dræbt, lykkedes det hende at blive tilkoblet efterforskningen sammen med politiet. Lunas hjælp til efterforskningen mod eneret på historien – sikke et scoop!!! Men snart glider journalistarbejdet i baggrunden og Luna brænder for efterforskningen, hvor en morder hele tiden er et skridt foran politiet.
Luna, Jepsen, Janus og alle de andre er godt beskrevet, og jeg oplevede hurtigt et tilhørsforhold til de forskellige personligeheder.
Maria Kjær-Madsen mestrer det danske på fremragende vis i denne velskrevet krimi. At hun – modsat mange andre krimiforfattere – bevæger sig væk fra storbymiljøet taler klart til hendes fordel. Det er sjovt, som læser, at bevæge sig rundt i bekendte nærmiljøer og at få dem beskrevet fra en anden synsvinkel, men stadig at kunne genkende omgivelserne.
Plottet er der måske ikke den store overraskelse i, men historien og jagten på morderen er godt fortalt, og bogen er fængslende fra start.