Rundtosset på den fede måde…

Anmeldelse: Alex af Pierre Lemaitre

Alex bliver udsat for en meget udspekuleret og modbydelig tortur, da hun bliver buret inde i en trækasse. Her kan hun hverken sidde eller stå, og hun kan kun krumme sig sammen, flytter hun sig, bliver hendes hud flænset af fliser fra de uhøvlede brædder. Hendes tortur er så livagtigt beskrevet, at jeg flere gange følte trang til at rejse mig og strække hele min krop, svinge med armene og hoppe rundt, bare for at overbevise mig selv om, at det ikke var min tortur.

Den bog tager så mange uventede drejninger, at jeg er helt rundtosset. Bogen er delt ind i 3 dele og, da jeg var færdig med første del, troede jeg, at jeg havde helt styr på handlingen og funderede over, hvad mon forfatteren kunne få de sidste 2/3 af bogen til at gå med. Men så tog bogen et kvantespring, og jeg faldt på knæ for en overraskende, samvittighedsløs og grusom morder.

Åbenbart ikke særlig klog af erfaring, gled de samme tanker fra før gennem mit hoved, da jeg nåede sidste del af bogen “Nej, nu har vi helt styr på begivenhedernes gang, hvad mere kan der ske, som kan leve op til det foregående…?” Og endnu en gang blev jeg kastet ud i nye synspunkter, handlinger, og jeg måtte tage min retfærdighedssans op til grundig overvejelse.

“Alex” tager krimierne til nye højder og bryder sædvanlige mønstre. Bogen er den første danske udgivelse af Pierre Lamaitre og jeg sender mine bedste anbefalinger til denne.