Anmeldelse: Divergent – Den officielle guide
Som det bogen er – en guide til Divergent – er den et fremragende stykke værktøj til en grundig gennemgang af universet’s finurligheder. De forskellige faktioner gennemgås detaljeret og skaber et godt overblik. Personer skildres og steder/handlinger beskrives. Kort sagt, alt hvad der er værd at vide om Divergent kan slås op i denne guide og give det et hurtigt, men grundigt indblik. Specielt, hvis man kun har set filmen og ikke læst bogen, kan man få flere detaljer i denne guide.
Læs min anmeldelse af bogen Divergent 1 + 2 her
Filmen
Filmen er utrolig godt skildret og meget tro mod bogen. Person, faktioner og miljø er fuldstændigt, som beskrevet i bogen. Selv om man måske ikke har læst den, vil man stadig kunne forstå Divergent-fænomenet. Så der er ingen grund til at holde sig tilbage. Eneste ærgrelse jeg havde i forhold til filmen var, at Tris virkede ekstremt ung i forhold til Four, men det fungerede alligevel.
Andrup's bookshelf 
Mange tak, du kan tro jeg også glæder mig til at få min bog ud 🙂 Det er det samme blik jeg også har, når jeg læser, at jeg kan se scenerne for mig. Det er virkelig det allervigtigste. Glæder mig til at følge din blog.
LikeLike
Det er interessant det her med at filmen kan blive for forudsigelig hvis den ligner bogen for meget – det har du egentlig ret i. Jeg tænker at det kan gøres godt på film både hvis filmen ligner bogen meget, og hvis den ikke gør. Når jeg skriver prøver jeg at forestille mig hvordan scenerne ville være i en film, så det er noget jeg virkelig sætter pris på. Men selvfølgelig er det ikke et must, at det er sådan. Da jeg læste Ringenes Herre, efter at have set filmene, havde jeg faktisk svært ved at se hvordan de havde fået så storslåede scener ud af beskrivelserne. Så ja, du har ret.
LikeLike
Ja, enig – det er virkelig en balancegang…
Èn ting er i hvert fald meget vigtig for mig, når jeg læser, det er, at jeg kan leve mig ind i scenerne – se dem for mig. Det kan være små detaljer, som beskrivelsen af en smil der breder sig over et ansigt, hvordan det forandrer ansigtet, tænder lys i øjnene og måske tvinger fine linjer frem i øjenkrogen. Jeg har lært værdien af Show – don’t tell og det er så vigtigt i en skriveprocess/læsning.
Glæder mig til en dag at få lov til at læse noget fra din hånd, Søren 🙂
LikeLike
Når filmen er så tro mod universet i bogen, tænker jeg at det må bunde i en bog, der faktisk er ligesom en film, når man læser? Når forfatteren beskriver fantastisk, kommer der jo tit den slags film ud af det 🙂
LikeLike
Jeg syntes, at nogle bøger er mere udpræget “film-bøger”, hvor man tydeligt kan se scenerne for sig, mens de bliver beskrevet i bogen. Og det behøver ikke nødvendigvis være en dårlig ting… Fx i Lars Kepler’s Paganinikontrakten, er der til slut i bogen en scene med en båd og en helikopter og en masse action. Dér følte jeg næsten, at jeg allerede sad i biografen.
En film kan sagtens være tro mod bogen – uden bogen behøver være, som ovenstående. At være tro, er for mig et spørgsmål om ikke at lave alt for store udsving i forhold til bogen, fx i Vampires Diaries har bøgerne og serien ikke ret meget til fælles med hinanden. Hvor imod Twilight Sagaen – New Moon var så tro, at jeg næsten fandt den kedelig…
LikeLike