En modbydelig historie fortalt på den smukkeste måde…

Anmeldelse: Huset i himlen af Amanda Lindhout & Sara Corbett

5 stjernerHuset i himlenUfatteligt at man kan fortælle så forfærdelig og grum en historie på så smuk en måde.

Amanda Lindhout blev taget til fange og holdt som gidsel i 15 måneder. Hendes historie giver dig alt lige fra barndommens vilkår til Somalia’s støvede gader, hvor Amanda Lindhout og hendes ven Nigel blev holdt fanget.

Amanda Lindhout har gennemlevet et mareridt, som er udenfor et hvert almindelig menneskes forståelse. Selv om hendes fangeskab var af en væsentlig grovere karakter end hende medfange og ven Nigel, lykkedes det hende at være den stærkeste og den motiverende af de to i forhold til håbet om en fremtidig løsladelse.

Hun fortæller en billedlig livshistorie med detaljerede beskrivelser af smukke tropiske rejsemål, livets udfordringer og en viljestyrke til at sætte et mål og gribe en udfordring. Hvor nutidens tendens desværre er, at enhver bestseller-historie, skal nedfældes i en biograf med slibrige og modbydelige detaljer, er der ingen tvivl om, at Amanda Lindhout ønsker at fortælle den væsentlige historie – om kidnapningen, hendes livshistorie og hverdagen som fange, og ikke om hvad hun egentligt blev udsat for. Det, hun fortæller læseren, er barsk, men jeg er på intet tidspunkt i tvivl om, at virkeligheden var endnu mere nådesløs og ubarmhjertelig.

“Huset i himlen” er en bog, som du skal tage dig tid til at læse. Den skal fordøjes og bearbejdes. Når det er gjort, vil den blive ved dig i lang tid.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s