Book2Movie: PS Jeg elsker dig…

Anmeldelse: PS Jeg elsker dig af Cecelia Ahern

Forvirrende følelser gør fortællingen disharmonisk. Det ene øjeblik er hovedpersonen nedbrudt og dybt ulykkelig, og det næste beskrives hun som “kluk-leende”. Selve historien er rigtig god og rørende, men jeg forestiller mig, at den vil tage sig en hel del bedre ud som en (tøse-)film.

Egentligt er det lidt svært at sætte en finger på, hvad der er galt med fortællingen, men jeg er kommet frem til den konklusion, at den er skrevet på et meget jævnt niveau. Sproget er ikke specielt nuanceret eller veludviklet og det er mange gentagelser af navne og flere episoder bliver fortalt i stil med “…og så tog hun…” eller “…og så gjorde hun…” Der mangler variation og flow i sproget, og uden at have undersøgt det nærmere, vil jeg anslå forfatteren til at være meget ung.

Desuden omhandler bogen et meget alvorligt emne, nemlig bearbejdning af sorg efter at have mistet en meget nær person. Fremgangsmåden i bogen virker egentligt ikke helbredende, men fastholder i stedet hovedpersonen i sin sorg og forlænger denne. I stedet for opmuntring af familie og venner til at fortsætte denne process, ville en dybere bearbejdning nok være mere realistisk.

Filmen

Filmen er desværre ikke meget bedre end bog. Rollebesætningen er helt galt. Hilary Swank spiller ikke spor overbevisende og den sexede, romantiske og ekstremt omsorgsfulde Gerry bliver spillet af en jokende Gerald Butler med en ringe irsk accent. Daniel…jamen, det ødelagde det fuldstændigt for mig…han virkede jo nærmest retarderet. Virkelig, virkelig skuffende.