Forfatterfokus: Jakob Knudsen – udgivelsen

I går kom dagen endelig for udgivelsen af “Resten er tavshed” og Jakob Knudsen og Hjørring Bibliotek inviterede til forfattercafé.

Endnu en gang var det en oplagt, snakkesaglig og tydeligt glad forfatter, som stolt kunne vise hans 3. krimi om politiinspektør Swane frem.

Som en del af konkurrencen, som har været i gang her på bloggen den sidste uges tid, udvalgte jeg 3 spørgsmål, som jeg fik lov at stille Jakob Knudsen:

Kan det være lige så svært at stoppe skrivningen på en god bog, som læsningen af en god bog?

Ja! Faktisk er det sådan jeg har skrevet cirka 25% mere, end hvad der står i færdigudgivelsen. En bog omskrives rigtig mange gange inden den er færdig. Jeg syntes, at det er sjovt at finde på historier og mange gange udvikler den sig og går sine egne veje. Så kan det være svært ikke at lade sig rive med.

Der findes et begreb som hedder at “sidetracke”, hvilket betyder, at man fx bevæger sig ud i en beskrivelse af en karakters familieforhold eller lignende. Som forfatter er det vigtig at kunne gøre det, men også at kunne komme tilbage igen.

Et andet fænomen er “Kill your darlings”. Det kan være en passage i bogen som er velskrevet og som man som forfatter er rigtig godt tilfreds med, men som egentligt ikke passer til historien eller som er irrelevant. Det kan være hårdt at skulle slette dem.

At afslutte en bog kan også være svært, fordi jeg skal sige farvel til de person, som jeg skrevet om i så lang tid.

Hvilken krimi ville du ønske at du havde skrevet?

Da jeg var barn og blev stillet spørgsmålet “Hvis du havde et eneste ønske, hvad skulle det så være?” svarede jeg altid “at alle mine ønsker går i opfyldelse”. Men hvis jeg skal vælge, så må det være “Forbrydelser og straf” af Fjodor Dostojevskij, som er en fremragende krimi. Af nyere dato er det “Danselærerens genkomst” af Henning Mankell.

Hvis Swane-serien blev filmatiseret, hvem ser du så i rollerne?

Eftersom Kristian Swane har flere af de samme karaktertræk, som mig selv, så ville det jo være ekstra vigtig at vælge en person, som jeg selv harmonerer med, ellers ville det jo være en katastrofe.

Som Swane kunne jeg forestille mig Jakob Cedergren eller Michael Persbrandt, men jeg tror, at det er nogenlunde umuligt at finde en skuespiller i Skandinavien, som kan passe på Roberts karakter – dér skal vi nok længere væk.

Navnet er Kristian Swane

At politiinspektøren skulle hedde Kristian, har jeg hele tiden vidst. Jeg tror, at det på et ubevidst plan skyldes, at min morfar altid sagde, at jeg skulle have heddet Kristian. Når jeg vælger at stave det med K er det for at gøre det rigtig dansk. Ligesom mit eget navn Jakob, som selvfølgelig skal staves med K 🙂 Der findes faktisk en familien Swane, som er malere og bor på Bornholm, men de har intet med min Swane at gøre. Jeg valgte et navn, som kan bruges internationalt og undgik derfor æ, ø og å. Det måtte ikke være for langt, så ikke mere end 2 stavelser, og det skulle også være et spændende navn, som klinger med Kristian. Man gør sig rigtig mange overvejelser omkring navnene, for de betyder mere end man lige forestiller sig.

Tema-krimi

Mine krimier er skrevet i temaer. “Håbefulde hjerte” havde elementer fra Balkan-krigen. Titlen kommer fra en mor på Balkan, som vugger sit lille barn, mens hun synger sangen “Håbefulde hjerte”.

“Når engle græder blod” omhandler bloddoping, og titlen kommer fra statuer, hvor rustfarvet vand drypper ned på deres ansigt, så det ser ud til, at de græder blod.

“Resten er tavshed” bevæger sig ind på klima og miljø. Der er mange magtkampe og manipulation. Titlen er et meget berømt citat fra Hamlet.

Coveret

En forside er uhyre vigtig for en bog. Den skal skabe blikfang og gøre læseren nysgerrig. Og, såvel som de første 2 bøger, er Jakob Knudsen’s krimi iklædt et velovervejet cover fyldt med symbolik og hints til fortællingen. Kronborg, hvor handlingen primært foregår, er smukt afbildet, og Sverige skimtes i baggrunden, hvor dele af efterforskningen også foregår.

Skorstene henleder tankerne på miljø, som er bogen tema. Ligeledes er coveret holdt i grønne, brune og blå farver, som igen refererer til klima og miljø.

Øverst på siden ses en person, som Jakob Knudsen fortalte, betragtes som en androgyn. Det vil sige en person, hvor det er svært at skelne om det er en mand eller en kvinde. Jeg syntes lige netop, at mystikken omkring personen på coveret var med til at fange min interesse.

Uanset hvad, så er det et helt fantastisk cover, som indkapsler fortællingen og alle de rette elementer til at vække læserens nysgerrighed.