Er der noget, der hedder bogforstoppelse??? Det tror jeg, at jeg har lidt af de sidste 14 dage. Efter at have slugt den ene bog efter den anden gik jeg lige pludselig i stå. At sige at jeg fik kvalme ville være lidt af en overdrivelse, men det var med suk og støn at jeg hver dag forsøgte at komme videre med bøgerne. Egentligt tror jeg, at den udløsende faktor var, at jeg simpelthen har læst for mange skuffende bøger i træk og så forsvandt gejsten, samtidig med listen over bøger, som jeg virkelig gerne ville læse voksede.
Men vi kender jo alle den bedste kur, når en “sygdom” for alvor rammer – bliv i sengen og sov det ud…!!! Så denne weekend gjorde jeg noget, som jeg ikke har gjort i lange tider. Jeg så 5-6 film (mistede fuldstændigt tællingen i min “filmvildelse”) og sov det meste af weekenden væk. And guess what…??? Jeg er helbredt. Filmene fik overbevidst mig om, hvorfor det nu er at jeg sjældent ser fjernsyn og hellere læser. Så jeg er tilbage på banen med fornyede kræfter… Der er et par anmeldelser på vej og så er forberedelserne til min bogcafé ved at være klar…
Og det er ikke det eneste der på banen…årets program for Krimimessen i Horsens den 5. + 6. april udkommet, jubiii… Du finder det her. Jeg glæder mig til en weekend med en masse hyggelige forfattere, gode blogger-kolleger og spændende foredrag. Ses vi?
Det er et rigtig spændende program til årets krimimesse! Samtidig er det vildt afhængighedsskabende at have været med – så messen trækker selvom det er en lidt dyr omgang for os Sjællændere 😉
LikeLike
Ja, jeg ser meget frem til det og til hvem vi får besøg af på Krimifan’s stand. Håber du stikker hovedet forbi og hilser på. Jeg er der begge dage og skulle nok være til at genkende 😉
Mht afstanden, så glæder jeg mig jo over, at det er lidt mere overkommeligt end Bogforum, som er en dyr omgang for mig 🙂
LikeLike