En serie for alle Mortal Instruments- og Hungers Games-fan…

Anmeldelse: Divergent af Veronica Roth

Gid jeg ikke havde ventet så længe med at læse disse bøger. Til alle Mortal Instruments- og Hungers Game-fan, hvis ikke I har læst Divergent, så er det bare med at komme i gang. Filmatiseringen er allerede i gang og den første film udkommer i 2014. Den 3. og sidste bog i serien udkommer på dansk i 2014, så der er nok at glæde sig til…

5 stjernerDivergent 1Divergent 1 – Afgiveren er en fantasy med en fremragende kærlighedshistorie, drama og masser af spænding. Handlingen foregår i en verden, hvor befolkningen er inddelt i 5 forskellige skæbner. Den 16-årige Beatrice står overfor hendes valg for fremtiden, men det er ikke så simpelt, som det er for de fleste. Beatrice er Divergent…hun tilhører ikke kun én skæbne, men flere forskellige. De Divergente betragtes som farlige, da de ikke kan kontrolleres og i stedet styres af deres frie vilje. Beatrice er derfor nødt til at holde det hemmeligt.

Den lille spinkle Beatrice – Tris – viser sig at være stærk, modig og dumdristig. Det giver hende både venner og fjender, og hun kommer til at kæmpe hårdt for overlevelse.

Hver en side slugte den næste, og jeg var langt ude på de sene nattetimer, inden jeg kunne lægge bogen fra mig. Jeg var vild med konceptet med skæbnerne, kærlighedshistorien var “lækker”, og tempoet var helt i top fra start.

Divergent 24 stjernerDivergent 2 – Oprøreren Knap et åndedrag, og historien fortsætter, hvor den foregående slap.

Det er med tårer i øjnene, med list og uselviske handlinger, at vores hovedperson, Tris, kæmper for sit liv, frigørelse og retfærdighed. Hendes uselviske handlinger gav mig lyst til at ruske hende og råbe hende op i ansigtet, at hun skulle tage sig sammen om se hvem og hvad der stod ved hendes side, men samtidig respekterede jeg hende for at se ud over hendes egne behov.

Slutningen var genial – lidt af en mavepuster!!! og efterlod mig måbende og hungerende efter fortsættelsen. Det er virkelig en velskrevet, spændende og imponerende debut for forfatteren Veronica Roth.

4 store stjerner til denne 2. fortælling i triologien. Den sidste stjerne lader kun vente på sig, fordi jeg ind imellem tabte tråden i skæbner, alliancer og et virvar af gode og onde handlinger.

Ser med længsel frem til den sidste bog, samt til filmatiseringen. Desuden findes der også novelle til serie, som endnu ikke er oversat… God læselyst!

2 thoughts on “En serie for alle Mortal Instruments- og Hungers Games-fan…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s