Anmeldelse: 22.11.63 af Stephen King
I mine teenage-år slugte jeg hver en Stephen King-bog, som jeg kunne få fingre i. Det var stort set de eneste bøger, som prydede min bogreol, men på et tidspunkt følte jeg, at jeg var “vokset” fra ham og satte bøgerne i reolen for at finde andre interesser. I dag er ryggen lettere falmet på flere af bøgerne, og det er mange år siden, at jeg sidst har læst i nogen af dem.
Derfor var det også med en del ambivalente følelser, at jeg modtog den 864-sider tykke bog – ville jeg nogensinde komme igennem den??? Sæt nu, at der slet ingen kemi var længere…
Men frygten blev til skamme…stor respekt til Stephen King og den enorme research han har lavet i forbindelse med denne bog.
Bogen er en tidsrejse baseret på venskaber, kærlighed og viden. Jeg var tryllebundet på hver eneste side og ikke én eneste gang var fortællingen langtrukken. Det var spændende at læse om tiderne dengang, at følge personerne og ikke mindst de venskaber og forhold, som opstod. Men det var også tankevækkende med idéen om, hvad nu hvis… hvis JFK ikke blev dræbt, eller hvis Hitler gjorde, eller hvis og hvis og hvis… Måske er der en mening med tingene alligevel, og måske skal man ikke forsøge at ændre på fortiden, men kun lære af den.
22.11.63 skal ikke læses som en fakta-bog om JFK-mordet, men skal læses som en spændingsroman, hvor læseren løber kapløb med fortiden -for den vil helst ikke overvindes.
Andrup's bookshelf 