Anmeldelse: Hævnens gudinde af Sara Blædel
Denne 5. bog i serien om Louise Rick og Drabsafdelingen, er den bog, der har vagt de største følelser til live. Generelt er det jo ikke dyb kærlighed, varme følelser eller latterfremkaldende humor, som udspiller sig i Sara Blædel’s krimier. Men der var stor og dyb sorg at føle i denne bog, og klumpen var stor og kvælende i halsen på mig flere gange.
Som i flere af de andre krimier jonglerer Louise Rick og afdelingen med flere sager, som i sidste ende har en eller anden form for indflydelse på hinanden. Det fungerer godt og holder spændingen i højsædet.
Camilla Lind slikker sårene efter de knubs hun fik i “Aldrig mere fri”.
Louise Rick er nødt til at tage sit livs holdepunkter op til overvejelser og måske se ud over hendes egne behov. Også alt sammen udspundet af store beslutninger truffet i foregående fortælling.
Lars Jørgensen kæmper med at få sit liv med børnene til at fungere efter, at konen er skredet. Det efterlader Louise Rick med en midlertidig ny makker.
Michael Stig er væsentligt ‘nedskrevet’ i denne fortælling, specielt i forhold til den foregående, hvor han endelig begyndte at blive en lille smule mere tålelig at høre på.
Willumsen…jeg venter bare på at den mand falder om med et slagtilfælde med det temperament han ligger for dagen. Han fortjener at en eller anden lukkede kæften på ham. Louise gør antræk til det, men får det aldrig rigtig trumfet igennem, men i min verden burde hun give ham det glatte lag.
Endnu en gang nød jeg selskabet og vil straks forgribe mig på den næste bogen i serien…
Andrup's bookshelf 