Anmeldelse: Juliette-selskabet af Sasha Grey
Når jeg læser en bog, er det vigtigt, at der er en eller anden tilknytning mellem mig og bogen.
Jeg skal kunne lide personerne eller i det mindste forstå lidt om deres personlighed. Eller også skal jeg kunne forholde mig til de ting de foretager sig. Jeg vil selvfølgelig altid misbillige en voldtægtsforbryders handlinger, men jeg kan forholde mig til, at det er det en sådan forbryder gør (og netop derfor skal han bag lås og slå). Det kan jeg forholde mig til, men jeg syntes, at jeg i den erotisk genre ofte er delt i to lejre; enten er jeg fuldstændig medrevet af historien eller også tager jeg dyb afstand fra handlingen. Det er, hvad der sker, når jeg ikke kan forholde mig til deres beslutninger, handlinger eller holdninger.
I Juliette-selskaber var bare overhovedet ingen klokker der ringede…
Forfatteren gør selv et meget stort nummer ud af at belære om “at plottet er altid underordnet karaktererne”. For pokker, hvor er det dog ærgerligt, at hun ikke selv har taget ved lære af det. Hovedpersonen er en af de mest intetsigende personer med et virkelig forkvaklet syn på livets værdier.
Ud over at personerne er uinteressante, så formår forfatteren heller ikke at skrive til læseren. Hun skriver i stedet i et forsøg på at vise, at hun “kan noget” og forsøger at vise, hvor dygtig og klog hun er. Det er ikke en fængslende måde at læse en erotisk roman på, og der er mangler flow og indlevelse i teksten.
Der ud over kan jeg simpelthen ikke forholde mig til miljøet. Hovedpersonen lever i et umiddelbart sundt, normalt og godt forhold, men stræber efter mere og noget meget mere unormalt (unormalt i min verden…der er sikkert nogle, som ikke er enig i min definitionen af normalt).
Efter ca. 100 sider besluttede jeg, at når jeg endnu ikke var fanget af bogen, så var det ingen grund til at spilde mere tid på den. Hvis den tager en voldsom drejning og bliver vildt spændende og bedre skrevet (tvivler stærkt), så er det bare ærgerligt – jeg har givet den en chance, som den ikke levede op til.
Andrup's bookshelf 
Jeg læste lidt om hende og det er noget med at hun er træt af den stereotype kvinde som bliver portrætteret i de gængse erotiske bøger der er på markedet nu( mummiporn ) så hun ville “lave” en anden slags kvinde:O/
Jeg har det sådan lidt: Se på salgstallene, det er måske det kvinder vil læse lige nu. Hatten af for at ville skrive noget andet men så skal det dælme osse være ordentligt.
LikeLike
Jeg tager hatten af for, at forfatteren ikke vil lave en Fifty Shades-kopi. Dem er der efterhånden en hel del af. Men som du så rigtigt skriver, så er salgstallene en ret godt indikator for, hvad læserne vil have.
Dog ændrer det ikke noget ved det faktum, at hun ikke skriver ret godt – i hvert fald ikke denne bog. Og det burde da være et ret vigtigt udgangspunkt for en bog?!?!?!
Finder du den en dag på bibliotektet, så lån den og lad mig endelig høre om jeg er helt urimelig…
Kh Rikke
LikeLike
Det er der helt sikkert og jeg kunne osse rigtig godt tænke mig at læse en anden form for erotisk roman for jeg ville blive ked af det hvis jeg blev træt af dem. Jeg vil helt sikkert prøve at finde den på biblo og give den en chance… Du skal nok høre nærmere;O))
God weekend. Kh Merete
LikeLike
I lige måde, kære Merete! Med det vejr der rusker udenfor, skal der nok kunne afses noget tid til bøgerne, så weekenden kan kun blive god 🙂
LikeLike
Er helt enig med dig, Rikke! Hovedpersonen var virkelig intetsigende, jeg gav også efter 100 sider, da kunne jeg ikke længere holde Cathrine ud!
LikeLike
Hvor er det dejligt at blive bekræftet i, at det ikke kun er mig. Jeg var lige ved at være bange for at det var genren, som var begyndte at kede mig…like not!!!
LikeLike
Er så enig – tror dog kun jeg nåede til omkring side 60, før jeg måtte opgive…….
LikeLike
Kære søde Katja C 😉
Du kan med ro i sindet i stedet glæde dig til Ild, for dén vil du sluge hver en side af…
LikeLike