Signeret, skat, det hedder signeret…

petrea collage

Anmeldelse: Petrea af Mette Finderup

4 stjernerJeg var så heldig at vinde bogen “Petrea” skrevet af Mette Finderup en uge før min datters 8 års fødselsdag. Og ikke nok med det, hun ville gerne signere bogen til den (lille) fødselsdagspige… Så glæden var stor, da hun pakkede bogen op, og jeg fortalte, at den lille hilsen og søde tegning var fra selveste forfatteren 🙂

Allerede samme aften begyndte jeg at læse højt af bogen, til stor enorm begejstring for både fødselsdagspigen og hendes storebror på 12 år. De grinede og morede sig gevaldigt, specielt, når mor bandede og brugte knap så pæne ord, efterfulgt af undskyldningen: “Jamen, det står der altså i bogen…”

Petrea er en sjov bog, som samtidig kommer omkring nogle dagligdagsproblemer – både af den store og den lille slags. Bogen er god både som oplæsningsbog eller for de lidt størrer børn, som selv kan læse.

Da vi var færdige med bogen, sagde min datter stolt: “Jeg vil gerne have den næste bog om Petrea, og den skal også være generet…” 🙂 🙂 🙂 “Signeret, skat, det hedder signeret, og det er ikke sådan nogle bøger man lige får fingre i. Så pas du godt på den du har dér…”

Måske en ny lille bognørd er skabt – jeg kan i hvert fald ikke lade være med at være lidt stolt!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s