Anmeldelse: Orbit af Ib Michael
50 sider inde i bogen var jeg irriteret over skrivestilen, som forvirrede mig. Fortællingen er skrevet med overdrevene metaforiske forestillinger, som efterlod mig i tvivl om hvorvidt det var forestillinger, virkelige hændelser eller en sindstilstand, som gav personen vrangsforestillinger. Forfatteren strøede om sig med fagudtryk, som gav store og unødvendige huller i læsningen, men jeg troede på en mulighed i selve historien og fortsatte. 120 sider inde i bogen tvivlede jeg efterhånden også på selve historen og begyndte at kede mig. 200 sider inde i bogen var jeg ved at være rundt på gulvet af spring i tider, steder og personer. Alle eksisterede tilsyneladende uanset hvilken tid vi befandt os i. Forfatterens evne til at forklare og beskrive de forskellige orbit var bare ikke tilstrækkelig. Alting blev rodet sammen i overdrevet tekst og hvis man skar de overflødige tekster væk, vil du stå med et værk på en tredje del. Konceptet i bogen med tidsrejserne var umiddelbar god, men blev hurtigt spoleret af en kedelig historie, som var et rodet samsurium af alle mulige skæbner. Beklager, jeg syntes bogen var forfærdelig at læse, både i skrivestil og fortællingen.
Andrup's bookshelf 
Faldt lige over din blog og synes simpelthen, den er så fin! Er ikke så velbevandret inden for Ib Michaels forfatterskab, men umiddelbart er han heller ikke min kop te. Rigtig god anmeldelse!
LikeLike
Tusind tak for “roserne”. Jeg har også forsøgt mig med hans “Vanilliepigen” – heller ikke noget for mig. Jeg fatter simpelthen ikke, at han skulle være populær!
LikeLike