Anmeldelse: Eloise af Judy Finnigan

Jeg skammer mig faktisk lidt over at skulle give bogen dårlig kritik, specielt efter at have læst efterskriften, hvor forfatteren dedikeret bogen til sin veninde, som tabte kampen til cancer i en meget ung alder. Uden at handle om veninden har forfatteren selvfølgelig været stærkt inspireret til at skrive bogen af oplevelsen af miste en god og nær veninde.
Grundlæggende berører den nogle store og alvorlige emner, som sorg, tabt, vrede, afmagt, døden og psykisk syge kombineret med en hjælpende hånd fra det hinsides.
Når det er sagt, så må jeg indrømme, at det tog mig 1 1/2 uge af komme til sidste side, og det er på trods af et letlæst sprog, ingen tætskrevne sider og i det hele taget ikke en lang bog. Det er faktisk svært for mig at sætte en finger på, hvorfor det så lang tid, for selv om det blev lidt kedelig og den bestemt ikke havde nogle cliff-hangere, så var den ok. Måske havde jeg bare for travlt med at blive færdig. Det her er en bog som skal læse, fordøjes og have tid til at bundfælde sig. Så begiver du dig ud i den, så tag dig tiden og nyd og forstå hver en side.