Anmeldelse: Tre små cyklister af Therese Philipsen
Så snart jeg startede på “Tre små cyklister” var der ikke ro, før sidste side var vendt. Jeg skulle ikke læse ret mange sider, før spændingen tog til og nysgerrigheden var skabt.
Bogen er virkelig velskrevet i et letlæst sprog og inden jeg fik set mig om, var jeg færdig.
Det er dog en meget grum og barsk historie, som tager en uventet drejning og giver hele fortællingen et twist af amerikansk action.
Jeg er imponeret ovet, at Therese Philipsen kan tage et lille nordjysk lokalsamfund, som Løkken og alligevel bygge en god og troværdig krimi op omkring stedet, uden at det bliver kedeligt. Jeg var slet ikke klar over, at vi kunne være værd at skrive om :-)Løkken er i mit nærområde og jeg kender udemærket byen, så det gjorde det endnu mere spændende at læse bogen og genkende de forskellige steder.
“Tre små cyklister” udkommer ved forlaget People’s Press den 28. maj 2013 og du kan roligt forudbestille dit eksemplar…
One thought on “Nordjysk krimi kombineret med amerikansk action”