På Krimimessen var det rigtig sjovt at høre, hvad de forskellige forfattere gør, når de skal skrive. Der var mange vidt forskellige svar som Anna Grue, der krævede total stilhed og helst to lukkede døre mellem hende og omverdenen, eller Simon Toyne, som helst skriver til soundtrack-musik, hvor rytmen skal passe til den scene han skriver om, eller fx. Michael Katz Kreefeld, som gerne hører det samme musik nummer igen og igen, hvilket resulterede i, at han hørte Beautilful world med Coldplay mindst 1000 gange, mens han skrev Protokollen.
Der er rigtig mange måder at gøre det på og det drejer sig ikke om et facit, som enten er rigtigt eller forkert, men om hver enkel personlighed. Men hvor ville jeg dog gerne være en flue på væggen, når først en forfatter sætter sig til rette ved computeren. Det er da et fascinerende stykke arbejde de laver og hver enkelt side er et udtryk for forfatterens tanker, meninger og måske også drømme. De blotter sig for os og lader os kigge ind i deres inderste inde, hvor uanset hvormeget fiktion der stoppet ind på siderne, så vil der altid være en lille grad af dem selv med i fortællingen.
I dag er det VERDENS BOGDAG og jeg mener, at vi skylder hver en forfatter – god eller dårlig, ung eller gammel, død eller levende – at takke dem for, at de vil dele deres tanker, meninger, drømme, fantasier og lidt af dem selv med os. For hvor ville vi være i dag uden litteraturen…
Andrup's bookshelf 