Nogle gange er jeg nødt til at være helt ærlig (altså…det er jeg altid, men derfor fortæller jeg måske ikke alle detaljer) omkring et emne, en genre eller et område, hvor en fortælling udspiller sig. Og derfor indrømmer jeg også, at jeg er ret forudindtagende, når det kommer til fortællinger, som handler i eller om krigstiden og Tyskland. IKKE fordi jeg ikke finder krigen vigtig eller et emne, som aldrig må gå i glemmebogen. Jeg finder desværre bare ikke disse fortællinger interessante. Sikkert også derfor, fandt jeg Valkyriesang kedeligt og langtrukken. Det tog mig forholdsvis lang tid at læse den. Det startede dog ud med en prolog, som gjorde mig vildt nysgerrig og gav mig lyst til at læse, men efterhånden som scenerne udspillede sig, blev det svært for mig at holde motivationen.
Andrup's bookshelf 