Anna Grue står efterhånden bag en lang række bøger om detektiven Dan Sommerdahl. Den seneste udkom i august 2012 med titlen “Et spørgsmål om penge”. Hun arbejder allerede på det 6. bind i serien og forventer, at bogen udkommer til efteråret.
Jeg fik en snak med hende på messen, hvor hun blandt andet fortalte, at hun simpelthen ikke kan lade være med at skrive (det takker vi hende meget for 😉 ) Hun har i en årrække forsøgt ikke at skrive, men det gjorde hende utilpas. Så selv om det kan være ensomt og at man skal kunne tåle en masse kritik, når man er forfatter, så kan hun ikke undvære det.
Selv om man skulle tro, at seriemordere er den helt store inspirationskilde, som krimiforfatter, så er det ikke tilfældet for Anna Grue. Helt almindelige mennesker og hverdagen giver de bedste idéer til hendes bøger. Hun kan finde på at sidde i bussen og tage notater, eller i køen i det lokale varehus. Får hun fortalt en historie eller hører hun noget, så lager hun tingene og en dag bliver brudstykkerne flettet sammen med andre oplevelser og indtryk og kommer på skrift.
For Anna Grue er der nogle helt bestemte kriterier, som skal opfyldes for, at hun kan skrive. Først og fremmest skriver hun altid fra morgenstunden. Hvis ikke hun kommer i gang med det samme, ja, så bliver der ikke skrevet noget den dag. Ro! Det skal være helt stille og hun lytter derfor aldrig til musik, som mange andre gør mens de skriver. Alene! Hun skal være helt alene, når hun skriver og der skal helst være 2 lukkede døre mellem hende og omverdenen, så hun kan arbejde uforstyrret ellers mister hun fokus. Ligeledes skriver hun også altid bøgerne og så laver hun research bagefter. Derfor “lyver” hun rigtig meget og opdigter procedurer og fremgangsmåder, eller hvis hun er helt på bar bund laver hun simpelthen xxx’er i teksten, som hun så efterfølgende undersøger. Hun lader sig derfor heller ikke forstyrre af research under selve skriveprocessen, men følger op på det bagefter.
Bogen “Stolthed og fordom” har stor betydning for Anna Grue og hun læser bogen mindst én gang om året. Det handler ikke så meget om plottet, men hun er betaget at de knivskarpe dialoger, den vittige fortælling og at Jane Austen skriver mesterligt. Hun kan vise en karakter gennem dialog uden at beskrive vedkommende – det imponerer Anna Grue meget.