Det var lidt som at komme til eksamen igen…
Mit første blogindlæg på en hjemmeside med retningslinier, som jeg er nødt til at forholde mig, folk, som kan tillade sig at kritisere mit indlæg eller skrotte det, hvis det er noget lort. Ærlig talt, så var jeg noget spændt på, hvilken respons der ville komme, men jeg havde nu ikke forestillet mig, at det skulle være under selve skriveprocessen, at det største drama skulle indfinde sig…
Ideen var tilrettelagt, og jeg havde mit research klart. Teksten skulle bare formuleres og gøres sjov og relevant. Det gik faktisk rigtig godt, indtil jeg sluger en mundfuld cola sammen med en stor slurk luft. Det kan ikke anbefales og resultatet blev også en bevidstløs skribent i nattøj midt mellem computer, papirer, dyner og puder.
Den idylliske forestilling om prinsen, der kærlig vækker den bevidstløse ‘jomfru i nød’ med et blidt kys, brast, da jeg blev kraftigt rusket og råbt ind i hovedet af min mand som forsøgte at vække mig.
Men min indre dramaqueen nejede for det beskedne publikum…
Nu puster jeg ud ovenpå en vellykket første indsats med positiv feedback og ruster mig til næste gang – uden cola og med min dramaqueen tilsidesat på tilskuerpladsen med det røde kort i hånden…
Hilsen Rikke aka The Dramaqueen
Der er store følelser på spil….!
LikeLike