Anmeldelse: Andrea Cremer – Nightshade

NightShade 1 – Natskygger

Calla, som er alfa for hendes kobbel af Krigere, står over for den store Foreningen af Natskygger og Ravne krigere. Foreningen betyder, at hun officelt får sin mage Renier, som det har været bestemt siden den dag de blev født. Cal har egentligt ikke noget problem med foreningen. Det er en del af hendes pligter og Ren er en meget eftertragtet fyr, så dér er der heller ikke noget at klage over. MEN en dag redder Cal en ung fyr ved navn Shay, som er blevet dødeligt såret af en bjørn – og herefter går tingene ikke som nogen havde forventet.
En spændende fortælling om ulve, ritualer, kærlighed og territorium. Desværre forfærdelig dårlig tegnsætning i oversættelsen og til tider hænger tingene ikke 100% sammen i oversættelsen, men ellers godt sprog. Fantastisk flot og fangende cover. Ser frem til fortsættelsen.

Nightshade 2 – Ulveskæbner

Der bruges ufattelig meget tid på at beskrive de forskellige forhold mellem Vogter, Søgere og Krigere. Det er indviklet og bliver faktisk ret kedeligt. Det bruges den første del af bogen på, men når så endelig den kommer i gang er den godt skrevet.  Ingen tvivl om, at det er et fantastisk fantasy-univers, som  Andrea Cremer har skabt, men det kan godt være indviklet af holde rede på.
1’eren bliver opsumeret efterhånden, som man kommer igennem bogen, så det gør
ikke noget, hvis der går et stykke tid mellem man læser dem. Såvel som den
første bog, har den et flot og tiltrækkende cover, sproget er flydende og let at
læse og historien er troværdig (altså i en fantasy-verden)

Nightshade 3 – Blodrose

Denne 3. bog i Nightshade-seríen fortsætter umiddelbart, hvor 2. bog sluttede. Og der er fuld fart over feltet med det samme. Historien indeholder de klassiske trekantsdrama, som Calle egenligt håndterer meget godt og beviser sin myndighed. Som læser kommer man hele følelsesregisteret igennem; action, spænding, kærlig og sorg. Bogen har en god afslutning på en fantastisk fantasy med et unik univers. Følelser er smukt beskrevet og ulvenes adfærd er godt illustreret.”