Anmeldelse: Sølvgrå slips og husmor-porno

Hvad er det så for et hysteri, som har ramt klodens kvinder? Hvordan kan en sølle bog have sådan en virkning? Husmor-porno? – ja, det er vist ikke en overdrivelse.

Indrømmet, jeg vil jo nødig stå alene tilbage og anskaffede mig også et eksemplar af ”Fifty shades” i det lokale varehus. Allerede inden jeg var nået til kassen for at betale, smugkiggede jeg i bogen og det endte med at min mand måtte påpege at ”bogen rent faktisk ikke var min og jeg hellere måtte betale, eftersom jeg tilsyneladende havde taget den i min besiddelse”. Tre søvnløse nætter senere, en hel del sex-lege-erfaringer rigere og desperat efter fortsættelsen, sidder jeg så her og prøver at analysere hvad f… det lige var der skete.

Skrivestilen var egentlig ikke noget særlig, men samtidig heller ikke på nogen måde dårlig. Mr. Grey er jo totalt urealistisk, men hold da op, hvor er jeg forelsket i ham. Og så er der lige det med sengekanten… måske nok lige lidt flere informationer end jeg normalt ville foretrække, men jeg var tryllebundet!

Ana er en ung litteraturstuderende kvinde, som møder den stenrige og succesfulde Mr. Grey ved et interview, som hun egentligt slet ikke skulle lave. Hun ligger ubevidst ud med en temmelig klodset udgave af sig selv over for den dominante og gudeskønne Mr. Grey, men viser sig senere hen at være en selvstændig og meget bevidst kvinde. De to indleder selvsagt et forhold, men bestemt ikke et helt normalt forhold. Ana er uerfaren og Mr. Grey er udover det almindelige erfaren. Og her er det så, at det sukkersøde forsvinder fra fortællingen og tager en uventet drejning, som får bogen til at adskille sig fra så mange andre kærlighedsfortællinger.

Historien griber hurtigt læseren og er skrevet i et let sprog, som hverken er kompliceret eller filosofisk. Den er faktisk ret alvorlig, jeg fik i hvert fald ikke ret mange grin undervejs, men ingen tvivl om, at jeg adskillige gange fik blussende kinder og hjertebanken. Ana sloges en del med hendes samvittighed og underbevidsthed, som er beskrevet billedligt, som to selvstændige personer og de fik mig dog til at trække på smilebåndet flere gange.

Egentligt fandt jeg rigtig mange lighedspunkter med ”Twilight”, men så afgjort i en voksenudgave. Den unge uskyldige pige, som man i starten får et lidt klodset indtryk af. Manden, som hun bør holde sig langt væk fra og han, som forsøger at holde sig langt væk fra hende. Og meget meget mere… men det gør ikke noget, for hvor Stephenie Meyer smækker benene sammen, bringer denne bogen dig helt ud over kanten og det er helt sikkert, at jeg ALDRIG får det samme forhold til sølvgrå slips fremover!

Læs bogen og forelsk dig, udforsk/udvid dine erfaringer og så skråt op med alle de mænd, som hævder at de kvinder der læser bogen må mangle noget i deres liv. Bogen befriede mig fra en jaget og stresset hverdag og jeg lod mig indkapsle i en fantasi, som jeg aldrig selv ville kunne få mig til at fantasere om… og det var tre fantastiske dage. Nu sidder jeg så her følelsesmæssigt misbrugt og desperat efter fortsættelsen. Piger, har I ikke læst bogen endnu, så giv jer selv lov! Og drenge, forkæl konen/kæresten med bogen, hvem ved, måske falder der en lille belønning af til jer også?

Reklamer

One thought on “Anmeldelse: Sølvgrå slips og husmor-porno

  1. merete spilcker siger:

    Åh hvor kan jeg genkende det du skriver… Jeg gad faktisk ikke læse den først men så havde en veninde købt alle tre bøger og sagde hun syns jeg skulle læse dem… Okay okay så gør jeg da det tænkte jeg. Første aften stoppede jeg ikke før klokken 4 om morgenen og så var jeg fanget. Nu har jeg snart været igennem ret mange fra genren og der findes virkelig mange gode, men ingen har endnu slået FSoG… Jeg har læst den 4 gange og jeg er slet ikke færdig med den og Mr. Grey som jeg osse er forelsket i;O))
    Jeg vil osse sige: LÆS DEN, du kan kun lære noget- Nu griner jeg lidt frækt;O)

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s