Det er bare så ufatteligt. Den danske sommer har endnu en gang vist sig fra sin slemme, slemme side. Det er bestemt ikke mange solskinsdage eller strandture vi har nydt i år, men der er selvfølgelig ikke noget, der er så galt, at det ikke det ikke er godt for noget… Så i stedet for at ærge mig gul og grøn over det danske sommervejr, endevendt jeg fjernsynsstuen og lavede det til mit helt eget lille bibliotek. Jeg er rigtig godt tilfreds med resultatet og har allerede nydt adskillige regnvejrsdage i den store bløde stol omgivet af mine vidunderlige bøger. Desværre har “renoveringen” taget en stor del af min tid, så jeg har ikke helt fået læst det jeg gerne ville, men det kan der da stadig rådes bod på.
Lige pt er jeg i gang med Trudi Canavan’s triologi “Magikerens lærling”. Serien er desværre ikke så spændende, som jeg havde forventet og det påvirker helt klart også læselysten.
Til gengæld har jeg netop modtaget manuskriptet til Donato Carrisi’s “Forvandleren”, som er en selvstændig efterfølger til den anmelderroste “Suffløren”, som udkom i efteråret 2010. Den ser jeg helt klart frem til at gå i gang med og overvejer at droppe den 3. bog i “Magikerens lærling” – i hvert fald indtil videre.
Desuden ligger “Døden i dine øjne – Arven” også og venter på mig på mit natbord, og den har jeg store forventninger til. Så der er rigeligt at tage fat på, der er bare alt for få timer til rådighed.
Under fanebladet “Min bogreol” kan du se billeder af mit nyrenoveret “bibliotek” og under fanebladet “Bogmesser/festivaler”- Krimimessen Horsens Statsfængsel 2012 har jeg endelig lagt billeder ind fra en pragtfuld messe.
God læselyst!