Sankt Hans
Ja, så blev det Sankt Hans, og vi fik sendt heksene godt afsted. Det er en hyggelig tradition med bål og midsommervisen, og jeg bliver hvert år lige fascineret af ilden, som nærmest drager én. Men tænker man nærmere over det, så er det jo egentligt en ret makaber begivenhed som fejres, når vi brænder heksen af på bålet.
I Fantasy-verdenen er der efterhånden plads til det hele. Vampyrerne og var-skiftere har fyldt en del bogreoler op gennem de sidste par år, men også engle, trolde og hekse får deres plads. Og da jeg i går aftes lod mine tanker flagre sammen med ildens flammer kom jeg til at tænke på Cirklen, som er en fortælling om hekse, som jeg fandt spændende at læse:
Cirklen er en heksethriller for unge. Seks teenagere, med hver deres problemer, bliver på mystisk vis ført sammen en nat, hvor månen er farvet rød. De ved ikke, hvad de laver der, og de er ikke kommet frivillligt, men snart viser det sig, at der er et ganske særligt formål. De, og hele verden, er i stor fare. En person er allerede død, og hvis de seks unge ikke lærer at samarbejde, vil flere følge.
Libri Di Luca af Mikkel Birkegaard
Så blev jeg også færdig med Libri Di Luca og her har du min anmeldelse:
Forestil dig, at du ved hjælp af tankens kraft og en bog, kan slå et andet menneske ihjel. Det er rent faktisk, hvad der er muligt i Libri Di Luca.
Jon arver sin far’s boghandel Libri Di Luca. Jon har ikke været i boghandlen siden han var dreng og efter sin mor’s død blev bortadopteret. Så det er med mange bitre følelser, at Jon vender tilbage. Han er blevet en meget dygtig advokat med en virkelig lovende fremtid og en gammel antikvar boghandel er ikke lige, hvad der står på Jon’s fremtidsplan. Men snart bliver han introduceret for de enorme kræfter, som de såkaldte Lettorer besidder og ikke mindst hvilke muligheder det rummer at være Lettore. Det skal også vise sig, at Jon selv har uanede kræfter, som kan være dødelige, hvis de falder i de forkerte hænder.
Jon bliver hjulpet godt på vej af Iversen, som var Luca’s trofaste medarbejder i boghandlen, Katherina, som er stærkt ordblind, men på trods af det også ansat i boghandlen, Paw, som er en ung rebel, der kom kærligt under Luca’s vinger og til sidst også Muhammed, som er en klient til Jon og lever en noget anderledes tilværelse, samtidig er han en helt unik person, der tilsætter historien lidt underholdende krydderi.
Genialt koncept. Jeg er vildt med ideen om afsendere og modtagere. Det er nyt, anderledes og tilfredsstiller læseren ved ikke bare at være endnu en almindelig krimi. I stedet byder den på et dejligt lille twist af det overnaturlige, mens læseren tæskes igennem et eskalerende spændingsforløb, som udløses i en energiladning af stort format.
Og så handler den om bøger, massevis af bøger og man kan jo tydeligt høre, at Mikkel Birkegaard selv holder meget af bøger. Ikke kun at læse dem, men at se, dufte og føle dem og det er så dejligt, at han giver personerne i bogen den samme passion.
Bogen er lynhurtigt fængslende og sproget er godt og tilforladeligt. Ikke en masse fine gloser eller overdrevne metafoer, som på mig ofte virker som pral og unødvendig pynt og i stedet ødelægger læserytmen. Ind imellem er det lidt for tydeligt, hvor forfatteren vil lede læseren hen, også når han vil vildlede denne for at øge spændingen.
Alt i alt har det været en fornøjelse at læse Libri Di Luca og kan absolut anbefale dig at læse bogen. God fornøjelse!
Hej. Tak for link! 🙂 Du kommer også lige på min bogblogger link liste. 😉 Rigtig fin blog du har dig. Ser frem til at følge med i den.
Vh. Sabine
LikeLike
Hej Sabine, mange tak skal du have.
Det var altså min mening at spørge dig først, men det fik jeg ikke lige gjort. Tak fordi du ligger mit link op også 🙂
Din blog er suveræn og jeg nyder at læse og blive inspireret af den.
Vh Rikke
LikeLike