For et par uger siden var jeg så heldig at en god veninde inviterede mig med til et foredrag med Chris MacDonald. Den mand er bare så inspirerende og har så meget at give af, og så er det ikke mindst ufatteligt humoristisk at både se og høre Chris MacDonald. Så kraftigt motiveret hev jeg hans bog “Du er ikke alene” ned fra min bogreol, da jeg samme aften kom hjem og er nu i gang med at dissekere den kapitel for kapitel. Det er – i hvert fald for mig – ikke en af den slags bøger, som jeg læser på en aften. Der er så meget tankevækkende og alvorligt stof i bogen, at det kræver lidt fordøjelse og det er på trods af det ekstremt lige-til sprog.
Ved siden af ligger Mikkel Birkegaards debutantroman “Libri di Luca”, som en kollega anbefalede. Og det er bestemt ikke
bogens skyld, at jeg ikke er kommet langt, men nærmere et for tiden ubeskriveligt stort søvnbehov, som bremser fremdriften. Bogen er nemlig fængslende fra side et og det kan vist kun gå hen og blive rigtig underholdende.
Andrup's bookshelf 